Er du klar på nye udfordringer, og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt og motiveres du af tal og økonomi?

Så er du måske den økonomielev, vi leder efter hos SFT Logistics A/S!

Du bliver en del af et energisk og engageret team i vores økonomiafdeling, hvor du under dit uddannelsesforløb får masser af både faglig og personlig udvikling, så du er godt rustet til din fremtidige karriere.

Fokus på din udvikling

Som økonomielev hos os får du et spændende og varieret forløb på to år, hvor du lærer de vigtigste færdigheder indenfor økonomi. Du vil hurtigt komme til at arbejde med de daglige økonomiopgaver og blive en vigtig del af teamet, dine kollegaer vil sørge for en grundig oplæring og at du får den nødvendige sparring og hjælp til opgaverne. Vi vil sørge for at klæde dig bedst muligt på til fremtiden.

Vi leder efter dig, som går til dine opgaver med et åbent sind og har lyst til at lære nyt. Du er motiveret, nysgerrig og viser ansvar for dine opgaver og for egen læring. Din elevansvarlige og dine kolleger vil være der for at støtte dig, vi ved godt du er elev.

Jobbeskrivelse:

Som økonomielev hos os bliver du en del af et team med 2 dygtige bogholdere og en CFO, der alle brænder for deres arbejde – og det er noget, du får lov til at være med til. Du vil få en praktisk uddannelse, der varer to år, hvor du bliver oplært i:

  • Debitorstyring
  • Kreditorstyring
  • Finans
  • Moms
  • Lønadministration
  • Afstemninger (f.eks. likvider, moms, løn mv.)
  • Perioderegnskaber

Uddannelseskrav:

HHX, EUX og HG giver direkte adgang til elevforløbet
STX, HTX og HF skal have fem ugers EUD Student-forløb med fagretning kontor

Ansøgning og kontakt: Vi beder dig vedlægge din ansøgning, CV, kopi af eksamensbeviser samt eventuelle anbefalinger. Send venligst alle dokumenter til CEO Sonja A. Christensen på email: job@sftlogistics.dk

Vi glæder os til at læse din ansøgning og lære dig bedre at kende!

Exit mobile version